Vi har samlet 163 drejebænke fra 3 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-53%
-33%
-33%
-32%
-53%
-33%
-33%
-32%
-31%
-30%
-30%
-30%
-29%
-29%
-29%
-28%
-28%
-28%
-28%
-28%
-27%
-27%
-27%
-27%
-27%
-27%
-27%
-26%
-25%
-25%
-25%
-24%
-23%
-23%
-23%
-22%
-21%
-20%
-20%
-20%
-20%
-15%
-15%
-12%
-11%
-10%
-10%
-10%
-10%
-10%
-9%
-6%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 3 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En drejebænk roterer emnet om sin egen akse, mens du fører et skær eller et drejejern ind mod det. Princippet er det samme, uanset om du drejer en skål i ahorn eller en aksel i stål — men maskinerne, der gør det, er vidt forskellige. Derfor begynder et godt køb ikke med at sammenligne watt og priser, men med at gøre op med dig selv, hvad du faktisk skal dreje.
De tre spørgsmål, der styrer alt andet, er: Arbejder du i træ eller metal? Hvor lange og hvor tykke emner skal maskinen kunne rumme? Og hvor meget plads og strøm har du i værkstedet? Når de tre er besvaret, skrumper feltet af relevante drejebænke hurtigt ind til noget overskueligt.
En trædrejebænk har en anlægsbom, som du hviler drejejernet på og styrer i hånden. Den er hurtig at arbejde med, tilgiver meget, og du mærker skæret direkte. En metaldrejebænk har derimod en support: skæret sidder fast i en holder, der flyttes med håndsving eller automatisk tilspænding, så bevægelsen er styret ned i hundrededele.
Det betyder også, at maskinerne har forskellige krav. Metaldrejning kræver stivhed, masse og lave omdrejninger; trædrejning kræver højere hastigheder og god adgang til emnet. Der findes kombinationsmaskiner, men de fleste, der drejer meget i ét materiale, ender med en dedikeret drejebænk til netop det.
Spidsafstanden er afstanden mellem spindlen og pinoldokken — altså det længste emne, du kan spænde op mellem spidser. Centerhøjden er afstanden fra spindelcenter ned til vangen, og den fordobles groft sagt til den maksimale svingdiameter over vangen. En drejebænk med lav centerhøjde kan ikke dreje en stor skål, uanset hvor kraftig motoren er.
Vær realistisk, men ikke for beskeden. Mange køber en drejebænk til stolebenene og opdager bagefter, at de gerne ville have drejet et bordben eller en lampefod. Omvendt fylder en stor maskine, og et langt emne, du aldrig laver, er ikke gratis. Mål det største emne, du realistisk vil lave det næste års tid, og læg lidt til.
Motorens effekt oplyses i watt og siger noget om, hvor meget skær maskinen kan tage uden at gå i stå. Men omdrejningstallet betyder ofte mere i praksis. Stor diameter kræver lave omdrejninger — en ubalanceret emneklods ved høj hastighed er både ubehagelig og farlig — mens små emner og finish kræver flere omdrejninger.
Hastighed reguleres enten ved at flytte en kilerem mellem remskiver, eller elektronisk med variabel hastighed. Remskift er billigt og driftssikkert, men det kræver, at du åbner en luge hver gang. Elektronisk regulering er behageligt, især på trædrejebænke, hvor du ofte skifter hastighed undervejs. Bemærk, at nogle motorer taber trækkraft i den lave ende af det elektroniske område.
På en drejebænk er vægt ikke spild — det er dæmpning. En tung vange i støbejern optager vibrationer, og vibrationer er det, der giver ringe i overfladen og kort levetid på skær. Lette maskiner i pladestål eller aluminium vandrer på bordet og skal ofte boltes fast for at fungere.
Kig efter en solid vange, et stabilt understel og reelle spændeflader. En drejebænk, der står stille under snittet, gør dig til en bedre håndværker, end du er.
Spindlen har typisk et gevind udvendigt til patroner og planskiver, og en indvendig konus — ofte en morsekonus — til centerspidser og andet tilbehør. Både gevindstørrelse og konus er værd at notere før købet, for de bestemmer, hvilket tilbehør der passer.
Et udbredt gevind og en almindelig morsekonus giver adgang til et stort marked af tilbehør fra flere producenter. En særpræget spindel på en billig maskine kan låse dig til én leverandørs sortiment — og til deres priser.
Selve maskinen er kun halvdelen af investeringen. Opspændingen er den anden.
Sæt penge af til dette fra begyndelsen. En billig drejebænk med ordentlig opspænding laver bedre arbejde end en dyr maskine med en løs patron.
Pinoldokken understøtter emnets frie ende og bruges også som borestøtte, når du borer i centrum. Den skal kunne låses hårdt fast, og den skal flugte med spindelcentret. Er der forskydning mellem dokken og spindlen, bliver alt, du drejer mellem spidser, konisk.
Tjek at pinolen kører uden slør, at rathjulet har en fornuftig gang, og at der er en skala, hvis du vil bore til dybde.
I trædrejning arbejder du med hulkehljern, skrabejern, afstikkere og skålejern, typisk i HSS, som holder skarpheden længere end almindeligt kulstofstål. I metaldrejning bruges enten slebet HSS-stål eller vendeskærsholdere med udskiftelige hårdmetalplatter.
Fælles for begge er, at et sløvt værktøj ikke skærer — det river. Derfor hører en slibemulighed med til en drejebænk, og for trædrejning gerne en skabelon, så du sliber den samme vinkel hver gang. Mange nybegynderes frustration over deres drejebænk er i virkeligheden frustration over sløvt værktøj.
Skal drejebænken kunne skære gevind, skal den have en ledespindel og et gearsæt, der kobler spindlens omdrejning til supportens fremføring. Det er en konkret funktion, du enten har eller ikke har — den kan sjældent eftermonteres fornuftigt.
Automatisk langsgående tilspænding er også værd at kigge efter, selv hvis du ikke skal skære gevind: den giver en jævn overflade, som håndsving vanskeligt matcher over længere strækninger.
I den billige ende finder du små bordmodeller med begrænset spidsafstand, let konstruktion og få hastigheder. De kan fint bruges til småting og til at finde ud af, om drejning overhovedet er noget for dig. Mellemklassen giver mere støbejern, større arbejdsområde og mere præcise slæder. I den dyre ende betaler du for stivhed, spindelpræcision, kraftigere motorer og en tolerance, der holder over år.
Mærker som Proxxon, Scheppach, Güde, Holzstar, Optimum, Jet og Record Power dækker tilsammen hele spændet, fra hobbymaskiner til værkstedsmaskiner. Sammenlign altid drejebænke på de mål, der betyder noget for dit arbejde, frem for på udstyrslister.
Det klassiske fejlkøb er en for lille drejebænk købt på pris, som bliver skiftet ud efter et halvt år. Næsten lige så almindeligt er at glemme, at tilbehøret koster det samme igen. Andre faldgruber:
En drejebænk har ingen skærmet klinge — emnet roterer frit, og det er dig, der er tættest på. Brug ansigtsskærm frem for kun briller, særligt ved trædrejning, hvor en skål kan løsne sig. Bær aldrig handsker, slips, snore eller løsthængende ærmer i nærheden af en roterende spindel, og bind langt hår op.
Fjern altid patronnøglen, før du starter, kontrollér at emnet er spændt ordentligt, og drej emnet en omgang i hånden, før du tænder. Følg altid producentens anvisninger for din konkrete maskine.
Blanke støbejernsflader ruster, hvis de står i et fugtigt værksted. Tør spåner af efter brug, og hold vangen tynd smurt. Metalspåner må ikke fejes ned i slædernes glidebaner — de virker som slibemiddel og æder præcisionen.
Ellers er drejebænke robuste maskiner: kontrollér remmene, hold øje med slør i pinol og slæder, og efterspænd boltene i understellet en gang imellem. En velholdt drejebænk holder i årtier, hvilket også gør brugtmarkedet interessant, hvis du kan vurdere slid.
Kun i meget begrænset omfang, og typisk kun i bløde metaller med skrabende teknik. Trædrejebænke mangler support og lave omdrejninger, så det er ikke et reelt alternativ til en metaldrejebænk.
Ud over maskinens egne mål skal du regne med fri adgang for begge ender — plads til at få lange emner ind, og plads til at stå ved pinoldokken. Regn også med plads til værktøj inden for rækkevidde.
Ofte ja, hvis du kan tjekke slør i spindel og slæder, og hvis tilbehøret følger med. Gamle maskiner er tit tungere og stivere end nye i samme prisklasse — men vær opmærksom på strømkrav og reservedele.